|
 Hvor kommer porren fra?
Porren er blevet til som en kulturform fra den vildtvoksende art Allium ampeloprasum. Den vildvoksende art er mest udbredt i Nordafrika, Europa og Mellemøsten. Porre er en toårig plante som høstes første år til mad, eller får lov at overvintre så den kan sætte blomster og dermed få frø andet år.
Hvornår og hvordan skal porrer sås og høstes?
Porrer forspires inde fra januar til april og plantes ud til maj når der ikke kommer mere nattefrost, da dette kan medføre at porren går i stok. Frøene kan også sås ude i maj måned, men så vil porrerne ikke have en lige så lang vækstsæson, og dermed vil de ikke blive så store som de forspirede.
Ved forspiring sås frøene oftest som bredsåning i en mindre beholder, hvorefter de dækkes af et tyndt lag jord. Med bredsåning får man mange porrer på lidt plads, hvilket er godt når man gerne vil forspire mange forskellige grønsager inde. Porrerne har ikke brug for pladsen før senere, så de kan fint stå i den mindre beholder indtil de skal plantes ud. Porrerne skal stå et køligt og lyst sted inde, når de forspires. De forspirede planter kan afhærdes i drivhuset, hvor de det første par dage, kun skal være i dagstimerne. Efter 3-4 dage i drivhuset i dagstimerne er porrerplanterne klar til at overnatte. Husk at sikre drivhuset mod nattefrost.
Hvis man gerne vil have meget af det hvide på porrerne, kan det være en god ide at lave en bred rille i 10 cm dybde, og plante porrerne deri, når de skal plantes ud. Dermed bliver det lettere at hyppe porrerne, og dermed lettere at lave en større del af skaftet hvidt. Porrerne plantes med 15 cm. mellem hver plante og 40 cm mellem hver række i rækkemetoden, og med 10 cm. mellem hver plante og 20-40 cm mellem hver række i højbedmetoden.
Porren foretrækker en veldrænet humusrig jord, men kan vokse på de fleste jordtyper. Meget sandede jorder eller meget lerholdige jorde frarådes dog til dyrkning af porre, da den sandede jord let kan udtørre og dermed vil porrerne ikke få det væske og de næringsstoffer som de skal bruge. De tunge lerjorde kan resultere i dårlig mulighed for spirringevnen, og gør det vanskelligt at hyppe porrerne.
Porrer kan afhængig af typen høstes fra juli måned og igennem størstedelen af vinteren. Porrerne høstes når de skal bruges, men kommer der en længere periode med hård frost, kan det være en ide at grave nogle porrer op, og sætte dem i sand et køligt men frostfrit sted, så man har adgang til porrerne selvom jorden er frossen.
Hvilke planter er gode ved siden af porrer?
- Bønne
- Gulerod
- Jordbær
- Kamille
- Kål
- Salat
- Selleri
- Skorzone
- Tomat
- Ært
Hvilke planter er dårlige ved siden af porrer?
Hvilke sygdomme og skadedyr er porrer modtagelig overfor?
Porrer er modtagelige overfor plantesygdomme som porrerust, fusarium og purpurskimmel.
Porrerust ses først som hvide pletter som senere bliver orange-rødlige. Porrerust rammer ikke alle sorter, så for at undgå porrerust, kan der vælges en sort som ikke er modtagelig over for dette.
Fusarium angriber porren ved roden og bunden af skaftet, og ses som brunt råd. Fusarium ses oftest ved købte planter som plantes ud. Sygdommen spredes gennem jorden, så et godt sædskifte er den bedste forebyggelse mod fusarium.
Purpurskimmel ses først som hvidlige bladpletter på 2-3 mm, som udvikler sig til brune og violette ringe. Ved kraftige angreb visner bladene. Det gode sædskifte kan være med til at holde purpurskimmel væk.
Porrer kan blive angrebet af skadedyrene knoporme, porremøl og trips.
Knoporme gnaver i bladene og skaftet, og i tørre somre kan knopormene lave alvorlige skader. Det er dog sjældent at der kommer alvorlige angreb. Knoporme kan bekæmpes inden angreb ved vanding i dagstimerne.
Larverne af porremøl gnaver i bladene og senere i hjerteskudet på porrerne. De gør specielt skade i perioden august-september.
Trips suger saften ud af de yderste celler i bladene, så de bliver fyldte med luft, og bliver sølvglinsende. Trips kan holdes væk med vanding i løbet af dagstimerner hvor tripsene er aktive og ved hjælp af basilikum som trips ikke kan lide.
Det anbefales at porrer ikke vokser på samme jord igen før 5-6 år efter sidste gang, og i sædskiftet bør porrer ikke komme efter korsblomsterfamilien (eks. kål) eller salturtfamilien (eks. rødbede). Ligeledes må sygdomsramt porreaffald ikke komme i kompostbunken, medmindre at man er sikker på at komposttemperaturen kommer op omkring 70 grader, så sygdommene dør og dermed ikke bliver spredt rundt i køkkenhaven året efter.
Hvilke forskellige sorter findes der af porrer?
I begynderhaven skal der i år (2012) forsøges med Winter Atlanta. Men der findes også andre arter.
- Carentan 2
- Siegfried 2 Frost
- Siegfried 2 Sino
- Titan
- Winter Atlanta
Begynderhavens erfaringer med porrer
Litteraturen om dyrkning af porre, siger noget forskelligt omkring dyrkning af porrer, mht. hvilke gode og dårlige naboplanter der findes. Bl.a. nævnes det at både bønner og ærter er gode og dårlige naboplanter. Hvad der er rigtigt og forkert er svært at sige, men det er nok med så meget andet havedyrkning lige så forskelligt fra have til have, som alt muligt andet er. I 2011 havde jeg ærter, bønner og porrer til at vokse tæt sammen, og udbyttet af bønner og porrer var langt fra så godt som forventet. Om det er pga. det dårlige naboskab skal jeg lade være usagt, men det er lidt betænkeligt at både porrer og bønner giver lavere udbytte end forventet, når størstedelen af køkkenhaven har givet større udbytte end forventet.
Porrer er en af de planter man kan have glæde af året rundt, eftersom man allerede fra januar kan begynde at forspire dem indendørs, og i løbet af resten af året, skal de så udprikles, hyppes, høstes og spises. Porrerne kan sagtens stå i jorden vinteren over, og har man valgt en af de mest hårdføre sorter, kan de også stå i frost uden nogen form for isolerende dækning. Dermed kan porrerne stadig være i jorden ude i køkkenhaven, når man begynder at forspire den kommende sæsons porrer.
|
